HUSK AT PRINTE ORDREBEKRÆFTELSEN, DET ER DIN BILLET.
HUSK HUSK HUSK HUSK:
TORSDAG ÅBNER DØRENE KL. 1800, FREDAG KL. 1800 OG LØRDAG kl. 1500
VI SPISER KL. 19:00 BÅDE TORSDAG (THAI CHICKEN IN FORREST) OG FREDAG(GUMBO-GRYDE).
LØRDAG KL. 18:00 (THAI JAZZ MIDDAG)
BOGØ JAZZFESTIVAL d. 3-5.september 2026
Det bliver en fantastisk festival hvor vi skal vidt omkring og kommer til at opleve intimitet, ekvilibrisme, ydmyghed, god mad og selvfølgelig dejligt samvær midt i Bogø skov i den charmerede Skovpavillon.
Efter vi har spist Thai kokos kylling med grønt og ris.
Skal vi igen i år vidt omkring rent musikalsk og starter torsdag d. 3. sep. Kl. 2000 med vores allesammens Jacob Fisher, I år han bl.a. Zier Romme med på piano i sin trio. Vi ved, at når vi spørger Jacob om han har lyst til at komme til Bogø Jazz Festival så har han altid en god ide til en fantastisk trio.
Fredag d. 4. sep. Kl. 1100 skal børn og voksne nyde en formiddag i skoven med KASOLA Trio feat. Dela Botri
Katrine Suwalski: Sax og Vokal
Ayi Solomon: Percussion
Lamine Cissokho: Kora, vokal
Special Guest
Dela Botri Fløjte, Vokal
Katrine Suwalski er saxofonist, komponist og orkesterleder. Hun har gennem årene skabt sin egen smukke og melodiske musik, inspireret af jazzens krydderier og dens rytmiske rødder i Vestafrika, med musikalske forbilleder som Duke Ellington, Jan Johanson og Joe Zawinul. I 2018 indledte hun et musikalsk samarbejde med den ghanesiske fløjtevirtuos Dela Botri, der er en af Ghanas førende musikere. De har siden turneret jævnligt i både Danmark og Ghana under navnet Rhythm & Wind og har sammen udsendt duo albummet Ghana Calling.
Alle er velkommen.
Fredag aften kl. 2000 står den på Baun on BEATLES. En utrolig sammensætning og fortolkning af Beatles. Jazzede fortolkninger af pophistoriens arvegods med kant, respekt og personlighed.
Baun on Beatles er en jazztrio, der med nærvær og nysgerrighed fortolker Beatles' bagkatalog i nye dynamisk-jazzede versioner. Med pianist, sanger og arrangør Søren Baun i spidsen, præsenteres gamle klassikere og udvalgte B-sider i nye klæder, når trioen legende bevæger sig mellem jazz, latin, nordisk, bebop og funk.
Baun on Beatles er i dag er en tæt sammenspillet trio bestående af:
Søren Baun på piano og sang,
Andreas Møllerhøj på kontrabas
Ulrik Brohuus på trommer.
Dette er vi klar til efter et godt måltid Gumbo en lækker krydret kyllinge ret fra creoler køkkenet i Louisianna.
Vi åbner dørene kl 15 lørdag og starter festivalen kl. 1600 med et helt specielt vocal band, vi skal nyde eftermiddagen i skoven sammen med Dynamic, som med lækre, krydrede vokalharmonier i front og en rytmegruppe med noget på hjerte har skabt sig et navn på den danske jazzscene i en sjælden genre. Hele fire stærke leadsangere mødes her og løfter arven fra grupper som The Manhattan Transfer – som de tit bliver sammenlignet med -, Lambert, Hendricks and Ross og The New York Voices. Gruppen har et bredt repertoire med både egne numre, originale arrangementer af elskede jazzstandards (Duke Ellington, Cole Porter, Thelonious Monk m. fl) og sange fra både Danmark og Frankrig. Bandet blev grundlagt da Paul Kim flyttede til Danmark fra San Francisco, hvor han havde vundet priser og optrådt og arbejdet sammen med store navne inden for vokaljazzen.
Paul Kim: vokal
Anne Rørbæk Olesen:
vokal, Katrine Rømhild: vokal,
Kirstine Dahlberg: vokal,
Fredrik Rejle: guitar,
Hasse Tang: trommer
Niels Wilhelm Knudsen: bas
Så får vi et dejlig måltid, med kulinariske oplevelser fra Grækenland og Thailand
Vi slutter dette års Bogø Jazz Festival af med de utrolige Sophisticated Ladies, mange af os har hørt dem før, så det bliver for mange et genhørs og gensyns glæde af 3 fantastiske kvinder der har spillet sammen i mange år og fylder scenen hjerteligt og musikalsk ud til det yderste så vi ikke kan undgå at mærke den dejlige trio langt inde i os selv…
Benita Haastrup: percussion
Helle Marstrand: kontrabas
Marie Louise Schmidt: piano
Velkommen til en herlig koncert med noget af det bedste og mest uforfalskede JAZZ!
Vi glæder os til at se Jer :-)
Jazzlige og kærlige hilsner Fam. Væhrens
top of page
750,00 kr.Pris
bottom of page

